Eventyret ligger derude

Du kender hende som tv-vært – især på Ramasjang – som skuespiller og forfatter til ungdomsbøgerne Jeg er Saga og Jeg er Manto, ligesom hun optræder i podcasten De rejsende, hvor omdrejningspunktet er bordrollespillet Dungeons & Dragons. Men udover de mange projekter er Silja Okking glad for at vandre. En god lang gåtur er en fast del af det daglige ritual – og man må gerne fare lidt vild.

For to måneder siden flyttede Silja, hendes mand og deres datter fra Nordsjælland til Møn. Målet? Prøve noget nyt. Komme endnu mere ud på landet og endnu tættere på naturen. De kendte intet til øen, men havde brug for at opleve og være i noget nyt.

– Det sted, hvor jeg har boet længst, er oppe ved Gurre i Nordsjælland. Der var langt til nærmeste nabo, der var mange landbrug, marker, moser og spændende skove. Dér legede jeg. Løb rundt og brugte majsmarker som labyrinter. Det var jo før mobiltelefoner og tv døgnet rundt, så jeg var meget ude – og meget længe ude. Det var en skøn tid.

Senere flyttede Silja og hendes mor ind i et kollektiv ved Humlebæk, hvor Øresund og stranden lå et stenkast fra huset.

– Jeg har altid været omgivet af naturen og vandet, med undtagelse af en periode, hvor jeg boede i København – i Nansensgade. Så skovene ved Gurre og vandet ved Humlebæk har i den grad været en del af min barndom og ungdom.

Dramatisk natur

Nu er forfatteren og skuespilleren kommet helt ud på landet igen – hvor horisonten forlænges med brædder, og kragerne vender. Og Møn er noget særligt.

– Naturen her på øen er mere varieret end oppe ved Gurre. Den skifter – og nogle gange dramatisk. Det har overrasket mig, og det er vidunderligt at gå og lægge mærke til.

Silja har brug for at komme så langt væk fra det pulserende byliv som overhovedet muligt, når arbejdet er færdigt.

– Jeg får ganske enkelt fysisk klaustrofobi af at være i en storby i længere tid ad gangen. Jeg arbejder tit i København og kan også være i byen et par dage. Men det er, som om jeg kan trække vejret bedre, jo længere ud fra byen jeg kommer, og jo større afstand der er mellem husene.

Skønt at fare vild

– Der er en følelse af frihed i bare at kunne åbne døren, gå over vejen og forsvinde ind i vildnisset – en følelse, jeg ikke har, når jeg bor i byen, forklarer Silja.

Og efter to måneder i det nye hus og mange timers vandreture i det mønske landskab, lyser begejstringen ud af hende.

– Jeg går som minimum en til to timer om dagen. Men jeg er rigtig dårlig til at gå de samme steder. Og her passer Møn jo perfekt, for jeg kender slet ikke øen. Det hele er totalt nyt. Jeg elsker at finde nye steder. Så jeg går bare – på eventyr. Ikke noget med at kigge på telefonen eller have lyd i ørerne. Jeg går, til jeg nærmest er faret vild, og så prøver jeg at være lidt Aragorn-agtig og finde tilbage igen – ellers må jeg tage telefonen op af lommen. Jeg har måske ikke været et nyt sted hver gang, jeg er ude, men det er tæt på.

– Der er sindssygt mange fede områder, små stier og flotte skove. Og selvom der mange steder står privat skov, må man gerne gå der alligevel. Øen og naturen er så inviterende. Jeg er tosset med Møn.

Et par fif til gåturen

Udover at opdage nye områder og gå på opdagelse ved klinten eller i skovene, har det at komme ud også en nærmest helbredende effekt.

– Når jeg går rundt og studerer naturen i al sin herlighed, bliver jeg glad og får lyst til at værne om den. Jeg får pulsen ned og observerer bare, hvad der sker. På de første to måneder, hvor jeg har gået rundt, har jeg set fem-seks insekter, jeg aldrig har set før. Det bliver jeg begejstret over. Det er ganske afstressende, og jeg ville ønske, flere tog sig tid til det.

Silja har også et par gode råd til dem, der gerne vil have mere ud af turen – med familien, vennerne eller på egen hånd.

– Som udgangspunkt vil jeg helst gå alene. Jeg er selvfølgelig fuldt ud klar over, at en fraskilt mor eller far med to børn i en lejlighed på tredje sal ikke har samme mulighed for at spadsere rundt i den nærmeste skov. Men hvis det er muligt, så kom endelig afsted. Når det er sagt, handler det for mig om at finde nye ruter. Prøv at gå en ny vej, når du kan. Og kig rundt! På en dramasession lærte jeg engang, at når man skal gå på opdagelse i steder, så skal man kigge rundt – ikke bare lige ud. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men måske opdager du noget nyt?

Tag en omvej

Tag familien med – der kan også opstå mange gode samtaler, når man først er under åben himmel.

– Jeg er meget glad for roen, men selvfølgelig går jeg også med familien. Vores datter er altid klar på en tur, og samtalen glider bare nemmere, når man vandrer sammen. Her kan min datter fortælle mig alt muligt spændende. Der ligger mange gode samtaler gemt i en vandretur, hvor man ikke bliver afbrudt af mobiltelefonen eller andre ting. Måske får du en helt ny samtale med børnene, når I først er ude?

Det sidste fif – eller anbefaling, om man vil – er: Lad være med at køre, gå eller cykle lige hjem. Tag en omvej indimellem. Kan du vælge mellem motorvejen og landevejen? Så tag landevejen.

For Silja handler det ganske enkelt om at sænke tempoet og nyde hverdagen og de små eventyr, den bringer. Det sker nu fra deres hjem på Møn. Om de bliver boende på øen for altid, ved hun ikke.

– Måske kunne det da være dejligt at bo i byen igen, når vores datter er flyttet hjemmefra. Det skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige. Men jeg vil altid have en stærk tilknytning til – og et romantisk forhold til – landet. For det er lig med frihed, ingen regler og højt til loftet. Landet er for mig bare forbundet med noget og eventyrligt.