Knapt er et nyt år skudt i gang, og kransekagen fordøjet, før en ny sød fristelse gør sit indtog: fastelavnsbollen. Man finder bagværket i alle former og smagsvarianter på hylderne hos bageren fra begyndelsen af januar. For selvom fastelavn først fejres i midten af februar, afholder det ikke danskerne fra at spise den cremede sag flere uger, før katten bliver slået af tønden.
Hos bageren i Fensmark ved Næstved oplever konditorerne Penille Hansen og Søren Jensen en stor efterspørgsel – og glæde – ved det tidlige salg af den populære fastelavnsbolle.
– Man skulle ellers tro, at januar og februar var stille måneder på kagefronten oven på julens mange lækkerier som brunkager, klejner og konfekt. Men sådan er det ikke. Der er faktisk overraskende meget salg af kage, fortæller Søren Jensen.
– I ugerne op til fastelavn ryger der omkring 750 fastelavnsboller over disken om ugen, og de fleste bliver solgt i weekenden, fortæller Penille Hansen, der har arbejdet som konditor hos bageren i Fensmark i to år.
Flere favoritter
Bag glasmontren står de flotte flødefyldte fristelser og lokker de forbipasserende – og der er nok at vælge imellem.
– Vi har de klassiske fastelavnsboller, der er lukkede med creme indeni. Og så har vi dem, der ligner en spandauer med forskellige slags syltetøj – den er også en klassiker, påpeger Penille.
Men hvilken variant der er den mest populære, er svært at sige – for de ryger alle sammen.
– I flødehjørnet kan vi dog sige med sikkerhed, at rom-karamelcreme, hindbærmousse og sveske creme er meget populære. Særligt den sidste er de ældre kunder glade for at sætte tænderne i. Sidste år havde vi også fastelavnsboller med solbærmousse, der gik som – ja, varmt brød, fortæller Søren Jensen, der har været i bageriet i fem år.
Rigeligt med fløde
Generelt har Penille og Søren meget frie rammer til at udvikle nye kager og eksperimentere.
– Vi prøver flere ting af, og det går som regel rigtig godt – dog kan vi konkludere, at passionssmag i fastelavnsbollerne ikke er en succes. Det forsøger vi os ikke med igen foreløbigt, siger Søren.
Og til de mange kager skal der også fløde til. I fastelavnsperioden bruger bageriet i Fensmark omkring 15 liter fløde – om dagen. Så skal den bagebasker forbrændes, gælder det om at gå nogle lange ture i det kolde vintervejr.
Og melet de bruger til kagerne kommer fra Valsemøllen, hvilket du også kan læse mere om her på siden.
Velbekomme!
Konditor Søren Jensen og Penille Hansen har nok at se til i perioden op til fastelavn. Omkring 750 fastelavnsboller ryger over disken om ugen allerede fra januar hos Fensmark Bageren.
Faktaboks: Fastelavnsbollens historie
Det bagværk, der traditionelt er blevet serveret i dagene omkring fastelavn, har rødder tilbage til dengang, Danmark var katolsk, og man fastede de 40 dage fra askeonsdag til påskedag.
De fleste forbinder fastelavn med fastelavnsboller, og historisk set har et gennemgående træk ved bagværket været brugen af fint hvedemel, som blev brugt til både fastekringler og hvedeboller. Men fastelavnsbollen, som vi kender den i dag – med creme og syltetøj – slog først igennem i begyndelsen af 1900-tallet (Kilde:lex.dk)
