Tilbage til hestene

Sarah Nielsen er 23 år og studerer nanoscience på Københavns Universitet. Til daglig bor hun i hovedstaden, hvor hun flyttede til for to år siden. Men flere gange om ugen trækker landet, og hun vender tilbage til familien og deres fire heste.

– Når jeg er færdiguddannet – om cirka tre år – og togene forhåbentlig er blevet mere pålidelige , er det min helt klare plan at flytte tilbage. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg trives bedst på landet, forklarer Sarah Nielsen.

Sammen med sine forældre passer og træner hun en Holstener, en Welsh Section F, der er kvart araber, samt to fuldblodsaraberheste.

Hestene betyder meget, men det er også roen, naturen og friheden på landet, der trækker.  Sarah understreger, at hun ikke træner hestene målrettet lige nu, men først og fremmest nyder at være sammen med dem.

– For mig handler det om at have glade og samarbejdsvillige heste. Jeg har tidligere dyrket både dressur og spring, men stoppede, fordi min hests adfærd på det tidspunkt ikke fungerede til den type ridning. Jeg kan godt lide at deltage i stævner, men det ville i så fald kun være mit behov, der ville blive opfyldt og ikke hestens. Men måske forsøger vi igen en dag, når tiden er moden.

Landmanden hjælper

Arbejdet med hestene spiller også ind i hendes uddannelse, der hedder nanoscience. Det er et tværfagligt studie, der kombinerer fysik, kemi og biologi. På nuværende tidspunkt overvejer Sarah at fortsætter ned af det biologiske spor med programmering og machine learning/kunstig intelligens.

– Jeg vil gerne undersøge, hvad der sker inde i kroppen både på kort og på lang sigt, når heste og mennesker udsættes for stress.

Sarah har redet siden hun var fem år gammel og er på alle måder bidt af sin hobby. Men livet på landet trækker næsten lige så meget som passionen for hestene.

– Der er en hjælpsomhed i lokalområdet, som er utrolig dejlig at opleve. Min mor, som kommer fra Færøerne, hvor man har et stærkt lokalt sammenhold, har også lagt mærke til en særlig åbenhed. Pludselig har en nabo hjulpet med slagleklipperen, andre stopper op og spørger, hvad vi laver, når de går forbi. Den lokale maskinstation er altid klar til at slå slet, og landmanden hjælper, når der er brug for det. Der er en oprigtig interesse for hinanden.

Det er koldt herude, og vinterkulden betyder ekstra opmærksomhed og vand til hestene. Vi går hen til de fire hopper, der tålmodigt står og gumler i høet. Sarah peger dem ud én for én og fortæller om deres forskellige personligheder.

Glæden ved naturen

Heste er, udover at være flokdyr med et udpræget flugtinstinkt, også dyr med imponerende hukommelse. Og så trækker de udelukkende vejret gennem mulen.

Om vinteren handler det mest om, at de får nok væske og foder, forklarer Sarah.

– Udover deres almindelige foder får de også en tynd mash – et tilskudsfoder, der minder om grød. På den måde får de mere vand.

Foldene ligger lige overfor huset, kun adskilt af en lille grusvej. Det er her, Sarah forestiller sig sin tilværelse, når studiet engang er afsluttet.

– Mine venner og medstuderende synes, det er lidt skørt, at jeg vil tilbage til landet om et par år. Jeg er glad for København, men jeg savner naturen – og glæden ved bare at åbne døren og gå direkte ud i den. Dét trækker mig op om morgen – det kan ikke forklares – det skal opleves.