Den danske kartoffel

Solist, asparges, King Edward. Kær kartoffel har mange navne. Og i århundreder har vi dyrket den. Kartoflen har været fast inventar i det danske køkken og værdsat knold på menuen i de fleste restauranter. Og selvom vi spiser færre af den, er kartoflen stadig et symbol på dansk madkultur.

Kartoflen er over det hele, også i det danske sprog. Du kan fx være en heldig kartoffel. Tidligere kaldte man en doven person for en sofakartoffel, og denne artikel er ikke en varm kartoffel. For omkring 60 år siden kaldte man efterårsferien for kartoffelferien, og svenskerne mener, at vi danskere lyder som om, vi taler med en kartoffel i munden – og det er måske ikke helt forkert.

Kartofler som vingummi

Vi har spist kartoflen på alle mulige måder, og lige som vi tror, at nu kan vi ikke klemme flere lækkerier ud af rodknolden, overrasker den igen.

I dag kan du finde den i pizzaost, vingummier, dressing, supper og plantebaserede alternativer som fx mayonnaise. Ja, selv glasuren på kagen kan være lavet af kartoffel. Det er alt sammen muligt ved hjælp af blandt andet Gelamyl, der er en kartoffelbaseret modificeret stivelse.

Selvom færre spiser kartofler i dag, finder man den stadigvæk på tre ud af ti middagsmadtallerkner – særligt hos danskere over 60. Myterne om knoldens ulemper kan måske afholde nogle fra at sætte tænderne i en kartoffelmad eller en bagt kartoffel, men lad os lige få fjernet dem. Altså myterne.  Kartofler feder ikke, og de indeholder få kalorier. Samtidig er det en klimavenlig spise, som er rig på mineraler og vitaminer.

Syv millioner kilo

Ved gården Mørkebjerggård nær Venslev på Hornsherred har man i generationer arbejdet med at få den sunde kartoffel op af jorden og ned på danskernes tallerkner.

– Vi driver 700 hektar, hvor 200 hektar er med kartofler. Her arbejder jeg med fire mand og min kone, fortæller Mikkel Andersen, der er tredje generation på stedet.

– Vi producerer mest af det, som hedder babykartofler. De fleste går til catering, storkøkkener og restauranter. Vi har også bagekartofler og almindelige skrællekartofler, men hovedparten, vi hiver op af jorden fra juni til september, er babykartofler.

Det bliver til intet mindre end syv millioner kilo kartofler – altså mere end et kilo til hver dansker. Bare fra Mørkebjerggård. Og de bliver alle solgt i Danmark gennem COOP eller Hello Fresh. En virksomhed, der tilbyder måltidskasser.

Otte tons i tanken

Mikkel Andersen er glad for arbejdet. Dagen begynder dog tidligt, klokken 04.00, da kartoffelproduktionen er en timetung drift.

– Vi arbejder meget, men det er jo ikke fysisk hårdt arbejde mere, som det har været tidligere. Da jeg var barn, blev alle kartofler kørt væk i 25 kiloskasser eller i sække. Dem var der kun en måde at håndtere, og det var håndkraft. I dag gør maskinerne alt det tunge arbejde. Så du slider ikke dig selv halvt ihjel.

Hos Mikkel Andersen kører en to-rækket kartoffeloptager i marken. En GRIMME EVO 280. Maskinen bliver trukket af en traktor, og når den er fuldt læsset, har den et tankindhold på otte tons. Maskinen kan tage mellem 0,5 – 1 hektar i timen, alt efter forholdene. Til sammenligning kan en moderne mejetærsker høste op til otte hektar korn i timen – i nogle tilfælde mere.

Vi er her stadigvæk

På Mørkebjerggård har de 12-13 forskellige sorter, så man er altså dækket ind, hvis der skulle opstå problemer med nogle af sorterne. Og selvom danskerne spiser færre kartofler, ser kartoffelavleren lyst på fremtiden.

– Vi er i den situation, at hektarene, man dyrker kartofler på, forsvinder hurtigere end forbruget falder. De færre hektar skyldes blandt andet, at der er mange ældre landmænd, som stopper. Der er ikke nogen, der tager over.

– Derfor ser situationen og fremtiden generelt fornuftigt ud – vi er her længe endnu og skal nok sørge for danske kartofler. Vi har løbende tilpasset os markedet. Hvor forbrugeren før helst ville have skrællekartofler i pose, laver vi nu babykartofler, der er hurtigere at tilberede.

Den omstilling har man været god til i branchen, mener Mikkel Andersen.

Det handler om at producere det, som forbrugeren vil have. Du kan ikke bare gøre, som du plejer. Du skal være effektiv, ellers er det slut.

Hos Mikkel Andersen kører en to-rækket kartoffeloptager i marken. En GRIMME EVO 280. Maskinen bliver trukket af en traktor, og når den er fuldt læsset, har den et tankindhold på otte tons kartofler.

Lignende indlæg