Lærke fra Ruds Vedby

Det stod ikke i kortene, at Lærke skulle arbejde med kvæg, da hun gik ud af skolen. Alligevel blev det vejen frem i stedet for at sidde stille i et klasselokale.

Hun hedder Lærke Larsen, er 18 år og kommer fra Ruds Vedby nord for Slagelse. Da efterskolen sluttede, havde hun egentlig overvejet STX (gymnasiet red.), men indså hurtigt, at det at sidde i en klasse hele dagen ville blive for meget af det gode.

– Mit førstevalg var STX, men jeg kunne bare være indenfor hele dagen. Jeg altid være glad for at ride og dyrket den sport siden jeg var lille. Og med en naturlig interesse for dyr og en forestilling om at blive dyrlæge blev landbrugsskolen et naturligt valg.

Du er ikke opvokset på et landbrug?

– Overhovedet ikke! Min mor er SOSU-assistent, og min far arbejder ved lokalbanen. Min storesøster er lærerstuderende. Der er ikke nogen i familien, der har inspireret mig i den retning – selvom de alle er glade for mit valg. Jeg er opvokset på en helt almindelig villavej.

Køerne som selskab

Hvordan endte du med at arbejde med malkekvæg?

– Jeg synes, køer er spændende. Der sker hele tiden noget nyt i stalden og på bedriften. Koen er interessant at afkode. Det er en spændende udvikling at blive klogere på et dyr, især når man er sammen med dem hver dag. Samtidig er jeg overrasket over, at arbejdet heller ikke er ensomt, som jeg havde forestillet mig. I vores team taler vi meget sammen om opgaverne, og ellers har jeg jo køerne som selskab.

Lærke har på landbrugsskolen i Høng i et år. Nu er hun i praktik et år på Bilsebjerggarrd, hvor hun skal være i et år. Og de første tre måneder på Bilsebjerggaard har sat mange tanker i gang om den videre uddannelse, fortæller Lærke.

– At komme ud og arbejde på en gård, når jeg er færdig med uddannelsen, lyder ikke dårligt. Den tanke har da strejfet mig et par gange. Men nu er jeg her i et år, hvilket jeg er rigtig glad for, og så skal jeg tilbage på skolen – og så må vi se, om jeg vælger at gå kvægvejen eller fokusere på grise eller planter.

Spring ud i det

Vil du anbefale andre, som ikke kender til landbrug, at gå på landbrugsskole?

– Jeg har nogle venner, som ikke arbejder i landbruget, og de kan da godt kigge på mig, som om jeg slet ikke burde være her. Jeg tror, de bliver lidt forvirrede over mit valg, for den klassiske forestilling om at tage i gymnasiet lever i bedste velgående. Og her skal man tidligt op.
Men er du i tvivl, om det her er noget for dig, synes jeg, man skal springe ud i det. Jeg tror, det vil overraske.

Og Lærke møder stor forståelse for sit valg.

– Jeg møder ikke modvilje mod min uddannelse eller landbruget fra venner eller familie. De fleste er bare nysgerrige og overraskede over, hvor jeg arbejder. Selvfølgelig taler folk om at landbruget sviner, men de samme mennesker flyver også på ferie, så den debat burde være mere nuanceret.

Lærke er 18 år gammel, og kommer fra Ruds Vedby. Familien bor i et villakvarter, og Lærke havde ingen forbindelse til landbruget, da hun besluttede sig for at søge ind på landbrugsskolen.

Lignende indlæg